Episodes

Jan 27, 2023
Holbæk Læser - Kulturformidler Rikke Bay
Jan 27, 2023
Jan 27, 2023
8 min
Som uddannet kulturformidler bruger Rikke Bay sin tid på at forstå, hvorfor og hvordan danskerne bruger kultur. Her i januar har hun været i virksomhedspraktik her på Holbæk Bibliotekerne, hvor hun har hjulpet til i udlån og med vores arrangementer ’Litteraturfest’ og ’Krimiens Dag’. For Rikke kan udvalget af bøger ikke blive for stort. Derfor læser hun også mange engelske titler og er storforbruger af eReolen Global, hvor man kan læse og lytte til bøger på engelsk.
Du kan læse mere om eReolen Global på vores hjemmeside https://bibliotek.holbaek.dk/e-materialer/ereolen-global

Dec 9, 2022
Dec 9, 2022
19 min
Kirsten er koordineringsleder for Holbæk frivilliggruppe for Læger uden Grænser. Frivilliggruppen laver forskellige oplysende aktiviteter og støtter på den måde op om Læger uden grænsers-indsats, der hjælper i mange af verdens farligste steder. Aktuelt har Læger uden Grænser fx et hospitalstog, der hjælper sårede væk fra fronten i Ukraine. Boganbefalingerne i denne podcast er ikke kun fra Kirsten, men også fra de andre frivillige. Der er et godt fællesskab i frivilliggruppen og man er velkommen til at være med. Det er god ying-yang i et trygt liv i Holbæk også at gøre noget for andre i den store verden.
Læs mere om gruppen på hjemmeside eller facebook.

Aug 25, 2022
Holbæk Læser - Majken Sundahl - Vild med vilje
Aug 25, 2022
Aug 25, 2022
14 min
Naturmedarbejder Majken Sundahl er ansat til hjælpe os i Holbæk Kommune – både private og kommunen selv - med at blive ”vild med vilje”. Det handler om at øge den ”vilde” natur, men at gøre det med vilje. Græsset får på udvalgte områder lov til at gro, men bliver så slået og høet kørt væk, så græsset svækkes og blomsterne får bedre plads til glæde for insekterne.
Holbæk Kommune har vild-have mentorer og pulje til at skabe vildere områder. Læs mere på hjemmesiden holbaek.dk/dkvild.
Majken har gode forslag til bøger, der gør os klogere på naturen og bøger om mennesker, der bruger fantasien til at skabe et andet liv.

Jun 30, 2022
Jun 30, 2022
8 min
Holbæk Bibliotekernes mest ungdommelige kollega er Kristine, som vi har givet titlen Ungdomsbibliotekar. Kristine arbejder særligt med formidling til unge og hun er tovholder for Bogstaveligt Talt, der er en gruppe af unge, der skriver og får udgivet bøger. Det er en åben gruppe, så der er plads til flere. Kristine starter snart et Demokratilæseforløb for unge, hvor hun bruger metoden fra guidet fælleslæsning til at skabe engagement for demokrati. Har man lyst til at være med eller har man en god idé til noget med unge, så tag kontakt til Kristine krlan@holb.dk.

Jun 1, 2022
Jun 1, 2022
11 min
Susanne har hele livet haft en relation til Grønland, fra hendes far, der på værftet i Holbæk byggede og sejlede skibe til Grønland og frem til i dag, hvor hun er grønlandsk gift og tager på familiebesøg i Grønland. Foreningen Ikinngut – der betyder ven – er for grønlændere og folk med relation til Grønland. Her er faste traditioner som sangaftener, gudstjeneste på grønlandsk, fællesspisning og udflugter og meget mere. Læs nærmere om foreningens hjemmeside på ikinngut.com

May 18, 2022
May 18, 2022
14 min
Natur- og friluftsvejleder Lars Jalking arbejder ved Holbæks Grønne Lunge (HGL) som er del af UngHolbæk. De er lokaliseret ved Holbæk Dyrehave (den gamle Holbæk Naturskole), hvor man kan komme og møde hjorte. Lars laver naturformidling med fokus på unge (13-25 år), bl.a via UngAdventure med natur og friluftsaktiviteter. Lars er en ivrig læser i mange genre også fantasybøger.
Naturen, den skal helst opleves direkte – men gode opslagsbøger om dyr og planter er gode at have med.

Apr 7, 2022
Apr 7, 2022
15 min
Jacobs familie har besluttet at indfri regeringens 2030-plan om at reducere deres CO2-forbrug med 50%, hvilket de har indfriet. Regeringen har med Klimaplanen hævet ambitionerne til 70% og familien fortsætter indsatsen. Hør Jacob Antvorskov fortælle, hvordan en helt almindelig familie kan nå ambitiøse mål hjemme med både nemme og svære tiltag og få gode ideer til, hvad du og din familie selv kan gøre for at reducere jeres CO2 forbrug - og samtidig måske også spare tid og penge. Se mere på hjemmesiden www.2030-planen.dk
2030-planen peger ind i FNs Verdensmål 13 om Klimaindsatsen og Verdensmål 12 om bæredygtig forbrug og produktion, der handler om vi skal mindske vores fodaftryk på naturen og særligt i forhold til CO2 forbruget.

Feb 16, 2022
Feb 16, 2022
16 min
Katrine er den eneste ansatte på det nyåbnede Uddannelses, kultur- og iværksætterhus Lucerne på Ahlgade 3F i Holbæk. Huset er for unge mellem 16-30 år og det er gratis at være medlem. Medlemmer får adgang til at bruge huset, møde andre unge, engagere sig og deltage i forskellige aktiviteter og arrangementer. Huset er finansieret af Sparekassen Sjælland-Fyn. Kom forbi fysisk og følg det på Facebook og Instagram.
Katrine er også dimittend fra Holbæk Drama College og har med stor fornøjelse læst monologer, Venter på Godot og Thure Lindhards refleksioner om sit fag.

Feb 3, 2022
Feb 3, 2022
13 min
Lene er Holbæk Kommunes nye borgerrådgiver. Borgerrådgiveren er en uafhængig funktion, der ligger direkte under kommunalbestyrelsen. Man kan gå til borgerrådgiveren, hvis man oplever, at kommunen ikke har givet en ordentlig behandling eller at samarbejde er for svært. Sagen kan måske få en bedre løsning, eller kommunen kan blive bedre til at håndtere det fremover til gavn for andre.
Udover faglitteraturen, så er Lene er en lystbaseret læser, og læser kun de gode bøger færdigt. Lene kan bl.a. anbefale flere gode ungdomsbøger, som hun har opdaget sammen med sin teenage-datter.
Se mere om Borgerrådgiveren her: holbaek.dk/kontakt/borgerraadgivning

Dec 21, 2021
Dec 21, 2021
10 min
Benjamin Lamberth er formidlingschef for Andelslandsbyen Nyvang. Nyvang er en selvejende institution, der formidler livet i en mindre dansk by i 1940’erne (og tiden deromkring). Nyvang er ikke et museum, så genstandene skal ikke bevares, men bruges – og det bliver de. Her er slagter, sygehus, smed og meget meget mere – bemandet af frivillige, der bruger tingene og viser og fortæller til de besøgende.
Benjamin er selv skønlitterær forfatter og har bl.a. skrevet spændingsromanen Datahelten. Herudover har han bloggen ”Bogslugerenes blog”, hvor han skriver om læsning som hobby.

